jeg ville fortælle lidt at være pejlebarn
jeg var seks år da jeg kom hen til min plejefamilie!, jeg var meget bange for hvad der ville ske med min mor, da politiet kom og tog mig og min søskende væk fra min mor!.
og hvordan det ville være for os søskende og være fra skilt i alt den tid!:(
jeg var seks da jeg kom hen til det nye hjem jeg skulle bo!, jeg var bange for alt omkring mig, ny sted ny familie og alt var nyt fir mig!. da jeg kom i B.H.K var jeg ikke som de andre, var ikke så meget sammen med dem og ikke talte så meget. jeg var mere bag ud og ikke var klar til at komme i skole!.
anden gang jeg kom i B.H.K var jeg noglelunde klar og var mere med til de ting, som jeg ikke var før!. jeg blev drillet og jeg følte mig mere og mere udenfor og ikke var som de andre, men de år på skole og de ældre klasser, begyndte vi mere og mere snakke sammen og var mere sammen, jeg begyndte at snakke med min veninde, som er idag en jeg kan stole på og holder meget af og self er der også andre piger jeg snakker meget med!.
idag er jeg en helt anden person og tænker over at vi pejlebørn er noglelunde ligesom alle andre børn, bare vi har en helt anden baggrund.
min er bare at jeg er blevet trang's fjernet af min mor to gange, men det er også fordi at min mor ikke kunne finde ud af og passe os, og måske heller ikke var klar til at være mor!. men idag snakker jeg da med hende selv om jeg har haft det svært og sagt til min pejlemor jeg skulle snakke med hende!. for selv om min mor ikke har vært her så meget for mig! er hun min mor og det kan man ikke lave om på!, og lidt om min far, ham kender jeg ikke noget til, men der er nogle ting min mor eller mormor har fortalt mig om ham!. men når jeg bliver ældre ville jeg da gerne møde ham og se om hvordan han er og hvordan han ser ud!.
der er så mange ting der ikke fungere i min hverdag og alt er bare ikke som det skal være, men det er jeg efterhånden være van til.!
jeg har kontakt med mine fantastiske søskende og vi holder sommetider søskende kom sammen. og vi snakker så meget sammen når vi er sammen og hygger os!.
jeg er meget sammen med min lille søster, så tit vi kan være sammen!. vi griner og er sure på hinanden og det gøre søskende og det kan man ikke komme udenom!.
der var en over gang hvor jeg havde det, så dårligt med mig og jeg begyndte at skære i mig selv, fordi at alt ikke fungere og det var bare noget rod alt, og det var en overgang hvor alt det skulle bare fucke af lige ud og, følte bare at alle var ligeglad med mig, og det var det jo ikke, jeg havde nogle venner og mine pejlesøskende til at bakke mig op i alt et jeg gjorde!.
men vi pejlebørn føler nok ikke vi er normale, men det er vi, og vi er som alle andre børn! og vi har brug for at snakke med nogle som ville eller kan hjælpe os, og det har vi brug for, da nogle har vært igenmen noget værre en andre og nogle har ikke vært i så meget som nogle har!. og det er et råd jeg har lyt til dig selv og hvad u helts ville og hvad dit mål er!.
